Godt nytår & 3 tips til energi
Godt nytår!
Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år, og nyder det smukke (kolde) vintervejr 2026 er startet med.
Jeg kan mærke at mit system pt. har brug for lidt langsommere dage, mere søvn og at jeg får færre ting fra hånden end jeg først havde tænkt mig. Jeg har brug for at være mere hjemme. Helt som det plejer at være på denne tid. Det er lidt for tidligt på året at fare ud over stepperne, selvom jeg kunne have lyst til det. Du er altså ikke alene hvis du også har det sådan, at din krop slår bremsen lidt i, og du føler dig lidt overvældet af nytår, post-juleferieblues og hamsterhjul.
Der er nogle helt enkle ting jeg gør nu på denne tid af året, der virker for at begynde at skifte tilstand fra træt/overvældet til nærværende. Selvfølgelig kan du gøre en masse for at undgå at komme i en uhensigtsmæssig situation hvor du bruger flere ressourcer end du har, men livet sker og vi er blot mennesker. December er stressende for de fleste, julen er for mange en tid med mange forventninger og følelser, så der er ofte et efterslæb i starten af januar fordi du måske har præsteret lidt over evne i forhold til at imødekomme alles forventninger og tilpasset dig familierelationer som for mange kan være ret komplekse. Måske er vi sorgfulde fordi vi mindes dem der mangler, og/eller ikke er her mere. Mange er bare lidt drænede i januar, og der behøver faktisk ikke engang være noget galt som sådan. Måske har du haft en skøn ferie fyldt med dejligt selskab, men føler dig alligevel træt. Der er bare underskud på energikontoen. Jo bedre du er til at lytte til din krop, jo hurtigere du opdager det NÅR det sker, des lettere er det at handle på det. Det er min tilgang til det, og ja jeg øver mig stadig. Har du det forrygende i januar, så nyd det og spred noget glæde i verden og send gerne nedenstående ord videre til nogen der kunne have brug for dem lige nu.
Få ny energi i vinteren:
Vinteren er den tid på året hvor der er mest yin i naturen. Energetisk er det ord som sammentrækning, mørke, livsenergi, essens og kerne der hører til sammen med balancen mellem frygt og tillid når vi taler om vinterens energi i TCM (traditionel kinesisk medicin). Måske oplever du følelsen af hurtigere at blive udmattet og være lidt mere introvert end ellers. Måske føler du dig helt alene i verden, og du kan blive bange for at tingene aldrig bliver anderledes, og det kan være svært at se lyset. Det kan også være ryg/lændesmerter eller følelsen af at fryse helt ind til knoglerne der fylder. Så er det typisk et tegn på at din (vand)energi er i ubalance. Det kan du gøre noget ved. Du kan styrke din vinterenergi ved at følge de nedenstående 3 tips, Du mærker tydeligt når din tilstand begynder at skifte. Måske får du mere tillid til at det hele nok skal gå, føler dig mere tilstede og forbundet til din krop og får derved også lettere ved at forbinde dig til andre…
Her er 3 Tips der styrker din livskraft henover vinterens mørke måneder
Tip nr. 1: Kom udenfor i dagslyset, helst om morgenen.
Nulstiller søvnrytmen. Giver bedre søvn, bedre humør og mere energi. Det ekstra lys der reflekteres fra sneen om vinteren giver et ekstra skud energi. Godt mod søvnproblemer, vinterdepression og energiforladthed. Få noget varmt at drikke/spise når du kommer ind, eller tag det med ud.
Tip nr. 2: Bevæg dig blidt eller bliv bevæget. At sætte tempoet ned og vende blikket indad er også en bevægelse.
Ydre og indre bevægelse tæller begge. Det er helt ok at være i en form for vinterhi, små skridt har også ret. At sætte tempoet ned i januar se indad og holde pauser kan også være en bevægelse, særligt hvis du har haft travlt i december. At gå en tur slår tip 1 og 2 sammen, og aktiverer blidt din psoas muskel/hoftebøjer. Din psoas -muskel er typisk spændt hvis du føler dig stresset og/eller energiforladt. Hvis du har meget støj i hovedet eller uro/modstand kan du overveje at høre musik eller en podcast i starten, og når du er klar, være lidt nysgerrig på hvad der larmer? Måske er det fordi der er noget der skal justeres i forhold til den måde du agerer, måske er det bare støj. Du kan træne at skelne når du bliver nysgerrig på det der sker indeni, fremfor at blive fanget af det. Psoas kaldes også for sjælens muskel eller følelserne muskel. Hvis du føler dig fastlåst i en situation i dit liv så er det en form for bevægelse der skal til. Prøv også at få kontakt til musklerne og energien omkring rygsøjlen som rummer muligheden for at føle dig støttet. Vi har det indlejret i vores daglige sprog fx. talemåden “Du kan være tryg - jeg har din ryg”. Rul rygsøglen op og ned for at mærke og løsne spændinger langs hele ryggen. Læg dig ned på et varmetæppe/varmepude ved lænden hvis du fryser, læg evt. en pude under knæene og hovedet så du ligger godt. Slip kæberne så munden åbner sig let og pust ud. Bare 20 min. pause gør underværker hvis du føler dig træt. Det kan gøres i løbet af dagen når det passer dig bedst, og middagstid er godt hvis muligt. Perfekt weekend beskæftigelse i januar :-)
Tip nr. 3: Dette tip kan føles lidt sværere, men det er helt afgørende: Accept.
Accept af hvordan du har det… det er ok at du ikke løber rundt springfyldt med energi, måske endda nødvendigt, for at du kan lade batterierne op. Det er nødvendigt at være i kontakt med din “DNA” for at vide hvilken retning netop du skal gå når du er klar til det, for at leve bæredygtigt rent energetisk. Nødvendigt at tillade at mærke ubehag når dit nervesystem skifter indstilling fra overvældet til nærværende. Det er en del af pakken at der kommer ubehag, tvivl og frygt, og det er ikke farligt at møde disse følelser. Det er bare kroppen der passer på dig, og dobbelttjekker om alt er trygt. Ofte er det gamle indstillinger og overbevisninger der er i spil. Især hvis du har planer om at gøre nye ting i dit liv, i forbindelse med årsskiftet. Gør det i små bidder, så bliver det lettere at fordøje ubehaget. Ubehaget er nødt til at blive mødt og ikke dulmet. Ubehag mærkes kraftigere når du er træt. Giv dig selv tid til hvile, plads og omsorg. Belønningen er mere lethed, tillid og klarhed. Større livskraft og muligheden for at starte året i sync med dig selv. Når du mærker din viljestyrke indefra, så er det tid til at sætte retning. Det er forårets energi, så der er et par måneder endnu
Som inspiration kan du her se min egen praksis i januar:
Jeg har frivilligt meldt mig til at skovle sne hjemme, går ture med hunden om morgenen og holder pauser udendørs i haven pakket ind i moonboots, flyverdragt og vinterjakke for at få nok lys her i vintermånederne. Jeg går lidt tidligere i seng og har droppet at renovere mit køkken lige pt., som jeg ellers tænkte jeg ville gøre henover julen. Det får lov at vente lidt endnu. Jeg prioriterer at træne lidt mere igen (som jeg droppede i december) og spiser mere nærende. Drikker mere the end kaffe. Jeg sover til middag når jeg kan, jeg venter (u)tålmodigt på at energien vender tilbage og bliver stabil. Så slipper jeg tanken om det, og uroen forsvinder. Jeg får NADA, kropsbehandlinger, og tilbringer tid med min hund som er fantastisk til at bare være til. Det smitter af på en god måde på mit system. Jeg læser et par sider i en bog inden sengetid fremfor at se på skæm om aftenen for bedst mulig søvn. Jeg accepterer at tingene måske ikke bliver helt som jeg havde forestillet mig. Prøver at slippe min trang til kontrol ved at læne mig ind i tillid til at alt er som det skal være. Når jeg har gået lidt rundt alene uden for mange mennesker og indtryk så går det faktisk meget godt, og jeg kan mærke at livet er godt. Det er som det er. Så er jeg klar til hverdagen igen. Ikke længere overvældet. Klar til at møde mennesker…Er du ekstrovert af natur har du det måske omvendt; at når du er i balance kan du godt være alene - du behøver ikke, at der skal ske noget sammen med andre konstant. Vores ubalancer viser sig forskelligt afhængig af hvem vi er.
Skift tilstand kom til NADA og Kropsterapi
At skifte tilstand er et slip. Det er meget lettere at være til når du er forbundet til din krop, og ikke kun lytter til dit hoved. Hvad kalder din krop på lige nu?
Husk der er mulighed for NADA på hold fredag morgen kl. 8.30 og onsdag eftermiddag kl. 13.30. Kropsterapi onsdag og fredag, samt weekend på Christianshavn. Book her
#kropsterapi #NADA #stemmeterapi