Forælder til et barn med angst?

Er du forælder til et barn med angst? Fodrer du angsten, uden at vide det?

Du kan som forælder meget nemt komme til at “fodre angsten” hvis du ikke ved hvordan du skal behandle den. Så bliver angsten stærkere og stærkere. Du tager måske særlige hensyn til dit barn som kommer af et godt hjerte, men som virker modsat hensigten.

Jeg har både personlig og professionel erfaring med angstbehandling, og har et barn der gennem flere år var meget påvirket af OCD, i en periode i en sådan grad at han hverken kunne spise, tale eller sove. Han kunne ikke gå i skole eller være sammen med sine søskende eller venner. Det kom snigende, og eksploderede pludseligt så det overtog alt i både hans og vores liv. Der var et forår og en sommer for nogle år siden hvor alt var vendt på hovedet og vi intet kunne i vores familie. Det kan vi idag. I dag er vores barn fuldstændig forbi det. Og derfor sætter jeg ekstra stor pris på den ferie vi netop har været på hele familien - UDEN OCD

Det påvirker hele familien når angsten flytter ind, som en uvelkommen gæst. Jeg har stået magtesløs som forælder, med sorg dybt ind i hjertet og set på mit eget barn jeg ikke længere kunne kende, og som jeg ikke kunne hjælpe. Det er det værste og mest stressende jeg har oplevet i mit liv. Følelsen af sorg over at “miste” mit barn, lige der for øjnene af mig.

Heldigvis fik vi hjælp, og idag er han fuldstændig rask og velfungerende på alle planer. Vi har lært at mestre angsten både som forældre og barn.

Tvangstanker/handlinger kan behandles og kombinationen af kognitiv terapi og kropsterapi er særdeles effektivt. Mange af de børn jeg hjælper har allerede været i psykiatrien i længere forløb, ofte i årevis, men de mangler helt enkelt at få kroppen med. Det er specifikt det jeg kan hjælpe med, og så opløses angsten. Det var denne kombination der hjalp os.

Jeg tilbyder introsessioner så hvis du har et angstramt barn så start med at booke en introsession hvor der vil være afsat ekstra god tid til samtale.

Previous
Previous

Tvangstanker/-handlinger hos børn (OCD)

Next
Next

Stress…