Tvangstanker/-handlinger hos børn (OCD)

Når dit barn har tvangstanker/-handlinger, bunder det i en form for angst, som barnet søger at dulme. De er altså et symptom på noget andet, enten inden i,  eller i omgivelserne omkring barnet. Barnet er ikke altid bevidst om, hvad det er der skal dulmes, blot at det er ubehageligt at mærke følelsen i kroppen.

Angst er - når den bliver automatiseret i tanker og tvangshandlinger - irrationel. Derfor hjælper det ikke at prøve at tale fornuft til angsten når den buldrer løs. Det hjælper at komme ned i kroppen, og opløse angsten, indefra og ud ved at skabe tryghed. Udvikling sker kun i tryghed.

Hjernen kender ikke altid forskel på virkelighed og fantasi. Derfor kan tvangstanker eller drilletanker som de også kaldes hos børn, nemt få fat - børns fantasi er stærk og det er nemt at tro på alle angstens løgnehistorier. Med børn er det derfor en lettere og meget mere umiddelbar vej at arbejde gennem kroppen. Sænke stressniveauet, og skabe plads til at være et barn. Et barn som skal lære at navigere i verden og finde sig selv og sin plads i livet, også når livet er overvældende og svært at rumme og forstå.

Tvangstanker/handlinger kan behandles og kombinationen af kognitiv terapi og kropsterapi er særdeles effektivt. Mange af de børn jeg hjælper har allerede været i psykiatrien i længere forløb, ofte i årevis, men de mangler helt enkelt at få kroppen med. Det er specifikt det jeg kan hjælpe med, og så opløses angsten.

Hvis du har et angstramt barn så kontakt mig for nærmere info om mine kropsterapiforløb for børn med angst, for at høre hvordan jeg kan hjælpe netop jer.

Next
Next

Forælder til et barn med angst?