Relationer

Nogen gang spiller vi mindre end vi er, nogen gange gør vi os større end vi er, men i balance er vi i øjenhøjde med vores omverden. Nogen af os bruger utrolige mængder af tid, måske et helt liv på hele tiden at tænke over hvad andre mon gerne vil have, hvordan de andre mon tænker?

Du forlader dig selv når du ikke er tro mod de valg eller fejl du laver. Når du fx. tænker mere på om andre mon synes du er klog og god nok til en eksamen istedet for at fokusere på at give dit bedste bidrag. Du giver din power væk og prøver at leve op til alle de krav som omverdenen stiller. Problemet er at du aldrig kan stille alle tilfreds uanset hvor dygtig sød, omsorgsfuld og og perfekt du er, så vil nogen altid blive skuffede. Sådan er livet, og når du accepterer livets og dermed dit eget væsen bliver det meget lettere at være til..

Det er ikke dit ansvar om andre mennesker bliver skuffede eller kede af det, du kan ikke kontrollere hvad folk siger når du ringer op, du kan ikke vide på forhånd om svaret bliver ja eller nej. Den kontrol stopper dig i virkeligheden fra at være dig, fra nogensinde at føle ro i dit system. Det er en overlevelses strategi som virkede engang da du var barn og dybt afhængig af dine forældre for at overleve - men som voksen skal du tage din power tilbage. Og læg mærke til at jeg her ikke taler om at du skal klare alting selv - og være et super egoistisk menneske der er fuldstændig ligeglad med alle andre. Det handler om at have kontakt til dig selv, mærke efter - hey hvad synes jeg egentlig selv om det her - være endnu mere i din egen kerne istedet for at skærme dig mod verden ved at passe ind i overdreven grad så du mister dig selv og føler dig tom og ulykkelig bag facaden.

“Nå, men det lyder jo nemt eller umuligt eller bare vanvittig irriterende det du skriver her Sara!” …måske men hvis det på en eller anden måde vækker genklang i dig, så start med at observere hvad det er der sker i dine relationer, både de nære relationer og de lidt mere perifære? Hvornår er du større end, mindre end eller nærværende uden dom overfor dig selv eller andre? Kropsterapi kan hjælpe dig med at få bedre kontakt til dig selv, så du kan mærke hvad der sker hvornår. Når du er i kontakt med dig selv, og bevidst om dine egne mønstre, kan du bedre skabe ligeværdige relationer med andre mennesker. Finde friheden i at være dig, og at det er nok. Slippe præstationspres og overdreven tilpasning til andres forventninger. Bruge din energi på at leve stedet for at overleve!

Previous
Previous

Stress…

Next
Next

Sæt grænser